Hvorfor er tidlig indsats ved sygefravær vigtigt?

9. July 2024

Hos NORTH Pensionsagentur guider vi ikke kun vores kunder gennem deres pensionsrejse, men står ligeledes klar til at hjælpe og vejlede dem, når det kommer til forebyggelses- og sundhedsområdet. Formålet hermed er at passe på virksomhedens fysiske og mentale sundhed. En vigtig del af dette arbejde er at understøtte og fremhæve vigtigheden af en tidlig indsats ved sygefravær.

1. Det forebygger langvarige problemer

Tidlig konstatering og håndtering af sygefraværsårsager kan forhindre mindre sundhedsproblemer i at udvikle sig til mere alvorlige tilstande. Dette kan resultere i kortere sygefraværsperioder og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet.

2. Det øger medarbejderens velvære

Når arbejdsgivere viser, at de værdsætter deres medarbejderes sundhed ved at handle tidligt på faresignaler, såsom at tilbyde støtte og justeringer, forbedres medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde.

3. Det reducerer den økonomiske belastning

En tidlig indsats kan mindske de økonomiske omkostninger, som er forbundet med langtidssygefravær – både for virksomheden og medarbejderen. Dette inkluderer bl.a. omkostninger relateret til vikarer, overarbejde for andre medarbejdere og tabt produktion.

4. Det styrker arbejdspladskulturen

Et miljø, hvor der er fokus på sundhed og tidlig indsats, fremmer en positiv arbejdspladskultur, hvor medarbejdere føler sig støttet og værdsatte.

5. Opfylder juridiske krav

I mange tilfælde er en tidlig indsats ikke kun best practice, men også en juridisk forpligtelse. Ved at overholde gældende lovgivning undgår virksomheder potentielle juridiske konsekvenser.

NORTH Pensionsagenturs rådgivningskoncept for tidlig indsats

Hos NORTH Pensionsagentur står vi klar til at støtte vores kunder, om end det er arbejdsgiver eller medarbejder, som har brug for råd, vejledning og hjælp inden for forebyggelses- og sundhedsområdet. Vi guider og vejleder vores kunder, hvis de skal gøre brug af den forsikringspakke, som der er tegnet via vores samarbejdspartnere, eller hvis arbejdsgiver eller medarbejder har brug for generel vejledning til, hvordan et sygdomsforløb håndteres bedst.

I forlængelse heraf tilbyder vi at være tovholder på vores kunders skadessager, da vi ved af erfaring, at både arbejdsgiver og medarbejder oftest befinder sig på ukendt territorium og den sygdomsramte medarbejder i en livssituation, hvor man har brug for den hjælp, man kan få. Hvis vi ikke kan give den nødvendige vejledning og rådgivning, sørger vi altid for, at vores kunder får hjælp fra en af de samarbejdspartnere, som vi samarbejder med for at tilvejebringe sundhedsfaglig rådgivning.

Vores rådgivningskoncept er designet til at:

  • Give vores kunder direkte adgang til eksperter inden for forebyggelses- og sundhedsområdet.

  • Sikre, at medarbejdere, der står over for sundhedsudfordringer, får den nødvendige støtte og vejledning hurtigt og effektivt.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte vores team på:

89 93 41 00
[email protected]

Skal vi give dig et uforpligtende tilbud?

Udfyld formularen, hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder.

Overvejer du at blive kunde?

Kontakt vores rådgivere for en uforpligtende snak om pension.

Ring 89 93 41 00
Skriv til [email protected]

Lars Bartholomæussen

Læs nogle af vores andre nyheder