Pensionsrådgiver søges til NORTH Pensionsagentur i Jylland

Vi søger lige nu en pensionsrådgiver, der kan rådgive og sparre med vores firmakunder og disses medarbejdere.

Vil du med på holdet?

Henvendelser vedrørende stillingen rettes til: 

Direktør Lars Bartholomæussen på e-mail lba@northrisk.dk eller telefon 41 33 30 00.

Vil du være en del af vores professionelle team inden for rådgivning af medarbejdere?

Kan du lide at formidle pensionsrådgivning i øjenhøjde? Har du drive og arbejder du engageret med et smil på læben – også når det går stærkt? Er du klar til at give en ekstra hånd med i tilspidsede perioder og være en del af et team, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling? Trives du i et arbejde, hvor ingen dage er ens, så læs videre og kontakt os gerne.

Som Pensionsrådgiver hos NORTH Pensionsagentur, skal du udover at rådgive og servicere vores cpr.kunder omkring deres pensionsordning også deltage i implementeringen af nye firmaaftaler sammen med vores pensionschefer, samt stå for den løbende servicering af disse og bestående aftaler.

Ansvarsområde – primært
Dine primære ansvarsområder vil være at rådgive og servicere vores bestående firmakunder på cpr. niveau, samt være med til at implementere nye kunder.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Rådgive, udarbejde behovsanalyse og indtegne vores cpr. kunder
  • Omtegne og modernisere vores cpr kunders pensionsaftale
  • Afholde informationsmøder sammen med den ansvarlige pensionschef
  • Varetage den daglige dialog med kunderne i relation til rådgivning og servicering, dette i samarbejde med vores administration
  • Bevare og forbedre eksisterende pensionsordninger gennem proaktiv rådgivning og betjening


Uddannelse
Vi forventer, at du har en pensionsmæssig baggrund og erfaring med firmapension. Du skal min. have bestået niveau 4 på forsikringsakademiet eller være i gang hermed. Vi forventer du er IDD godkendt indenfor pensionsområdet eller på overgangsordningen herfor.

Vi tilbyder
Et miljø hvor man arbejder meget selvstændigt med stor grad af medindflydelse. Herudover et spændende job i et dynamisk arbejdsmiljø, der er fagligt udfordrende. Der er naturligvis tilbud om videreuddannelse, samt god pensionsordning og mange andre fordelagtige personalegoder. Stillingen ønskes besat med en fuldtidsansat.

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.